Kapow Technologies søger studenter til Java-udvikling

Kapow Technologies er en international virksomhed, der udvikler et verdensførende, innovativt enterprise mashup produkt med potentiale til at revolutionere branchen. Med over 200 internationale kunder, heriblandt nogle af de største navne i forretningsverdenen, har vi meget store ambitioner - og noget at have dem i.

Vi er et usædvanligt udviklingsteam bestående af otte exceptionelt dygtige folk, heraf to studerende. Det giver den enkelte stor frihed og selvbestemmelse. Vi lægger vægt på, at der er tid til at koncentrere sig om det faglige, og at folk holder fri, når de har fri.

Produktet udvikles i Java, og vores projekter løber typisk over et halvt til et helt år. Vi forestiller os, at du er studerende fra datalogi eller civilingeniør (informatik) med topkarakterer og det teoretiske grundlag i orden.

Du vil komme til at deltage i udviklingen af vores mashup produkt, hvor du vil blive involveret i alle faser i udviklingsprocessen. Vi lægger vægt på, at det er et relevant studiejob, der giver plads til studiet ved siden af. Normal arbejdstid er 1 dag om ugen, men kan fordeles efter behov, så der tages hensyn til pressede perioder som fx ved eksamen.

Med venlig hilsen
Kapow Technologies R&D

Kontakt
Jesper Jørgensen
Vice President of Engineering
4516 6533
jobs@kapowtech.com